Til alle jer dejlige læsere, vil jeg meget gerne byde hjerteligt velkommen her på min blog.
Det er nok de færreste af jer, der læser med her, som kender min blog i forvejen, da den er ganske ny. Dog har jeg allerede så godt som bestemt mig for, hvad indlæggene nok kommer til at handle om. Jeg er lidt af en globetrotter, og vil af hele mit hjerte og sjæl gerne opleve hele verdenen. Det skal jeg nok også komme til.. Er jeg næsten sikker på.. hehe.
Naturligvis kommer der også til at være indlæg, som jeg ikke handler om rejser, og alt hvad der ellers måtte høre til rejser og ferier. Disse indlæg håber jeg ikke kommer til at slå jer ud af den, hvis I absolut kun vil læse om rejser. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg har en lille historie på hjerte, så kan jeg ikke dy mig for at skrive den herinde, så det håber jeg altså, at I vil kunne forstå. Jeg gør det her lige så meget for min egen skyld, som for jeres, hehe.
Jeg kan jo lige give jer en lille teaser, inden jeg slutter det her indlæg af. Jeg kan allerede nu godt fortælle jer, hvor jeg gerne vil hen på min næste ferie. Det bliver nok sammen med en ven, hvor vi har planlagt et par rejser til kæmpe USA, hvor jeg håber vi kan få pengene til at række i 6 mdr. Det kunne altså bare være for fedt.